Venstre i Europa-Parlamentet søger en motiveret, engageret og erfaren lokalassistent, der vil understøtte vores MEP’ere og styrke sammenhængen mellem det europapolitiske arbejde i Bruxelles og den politiske dagsorden i Danmark.
Som lokalassistent bliver du en central del af det team, der understøtter Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet i deres arbejde i Danmark. Du kommer tæt på de politiske beslutninger og får en bred og varieret opgaveportefølje, hvor du både skal rådgive, koordinere og følge den danske politiske dagsorden. Samtidig bliver du et vigtigt bindeled mellem Venstres sekretariat på Christiansborg og Venstres team i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Du vil arbejde tæt sammen med Venstres to MEP’ere, Morten Løkkegaard og Asger Christensen, og få en central rolle i at understøtte deres politiske arbejde og aktiviteter i Danmark.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads på Christiansborg med en bred og varieret opgaveportefølje. Du kommer bl.a. til:
Ansvaret er stort, og hverdagen er præget af skiftende dagsordener og mange bolde i luften. Du bliver en del af et professionelt team, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af Christiansborg og Bruxelles og løfter i fællesskab opgaven med at understøtte Venstres europapolitiske arbejde.
Hvad vi forventer af dig:
Vi forestiller os, at du har erfaring med dansk eller europæisk politik. Det er en fordel, hvis du har arbejdet på Christiansborg eller i Europa-Parlamentet. Du har en analytisk og systematisk tilgang til arbejdet, men evner samtidig at arbejde politisk og strategisk.
Du kan overskue og formidle store mængder kompliceret information, og du har en positiv og initiativrig indstilling. Du trives i et team, der ofte arbejder under tidspres og med mange parallelle opgaver. Derudover forventer vi, at du behersker engelsk på et professionelt niveau både skriftligt og mundtligt.
Om Venstre i Europa-Parlamentet:
Venstre i Europa-Parlamentet er en del af Venstres samlede politiske arbejde og har sin daglige gang i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Teamet understøtter Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet i deres politiske arbejde og samarbejder tæt med Venstres nationale sekretariat på Christiansborg. Dit arbejdssted vil være i Danmark, hvor du bliver en del af det nationale sekretariat, mens en stor del af kontakten med Bruxelles-kontoret vil foregå online.
Næste skridt og videre proces:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef for Venstre i Europa-Parlamentet, Steffen Bargum Lundager, på steffenbargum.lundager@europarl.europa.eu eller på telefon +45 22318829.
Løn og ansættelsesvilkår aftales på baggrund af dine kvalifikationer. Tiltrædelse senest 1. januar 2027.
Send din ansøgning senest fredag d. 16. oktober kl. 12.00. Første samtalerunde forventes at blive afholdt fredag d. 30. oktober på Christiansborg.